Vegetarkost

Startside Hvem er vi Protein Fedtstoffer B12-vitamin D-vitamin Calcium Jern Zink Selen Jod

B12-vitamin i vegetarkost

Planter indeholder ikke B12-vitamin af betydning. Kun animalske produkter indeholder B12-vitamin fra naturens side. Det er derfor nødvendigt, at vegetarer som udelader alle animalske fødevarer fra kosten, tager tilskud af B12-vitamin.

Kroppens behov for B12-vitamin er på kun ca. 2 mikrogram pr. dag for en voksen person. (Et mikrogram er en milliontedel af et gram).

Det gennemsnitlige daglige indtag i Danmark er 6 mikrogram.

Grunden til at behovet for B12-vitamin er så lavt, er at kroppen genbruger vitaminet. Det brugte B12-vitamin, der udskilles via galden fra leveren, optages igen i tarmen og genbruges. Desuden producerer colibakterierne der altid findes i tyktarmen, også B12-vitamin..

B12-vitaminet oplagres og genbruges i kroppen til lang tids forbrug. I forhold til andre vitaminer er B12-vitamin svært at optage i tarmen, og optagelsen forringes med alderen.

B12-vitaminet dannes udelukkende af bakterier, som er naturlige jord-bakterier. Tidligere forekom B12-vitaminer derfor i små mængder i friske grøntsager med mikroskopiske B12-holdige jordpartikler på overfladen, men som følge af den industrielle produktionsform, kan vi ikke længere regne med vegetabilske fødevarer som en kilde til B12-vitamin.

Lakto-ovo-vegetarer – altså vegetarer, der også spiser mælkeprodukter og æg – har et mindre indhold af B12-vitamin i blodet end kødspisere, men symptomer på B12-vitaminmangel er ikke hyppigere hos vegetarer end hos andre.

Vegetarer der helt undgår alle animalske fødevarer (veganere), eller vegetarer der stort set aldrig spiser animalske fødevarer, bør tage et tilskud af B12-vitamin eller spise madvarer, der er beriget med B12-vitamin.
Da B12-mangel kan give alvorlige symptomer – og efterhånden uoprettelige skader – bør alle veganere tage kosttilskud der indeholder B12-vitamin. Dette er særligt vigtigt for ammende kvinder, børn i voksealderen og ældre mennesker.

Nogle mennesker – bl.a. ældre – har sværere ved at optage B12-vitamin. Det er derfor klogt at tage mindst 9 mikrogram som tilskud dagligt.
 

Nyt gratis vegetarblad!

Tilmeld dig her >>


Relevante artikler fra nomedica.dk


Fedtfattige vegetaropskrifter

Køb bogen her

Læs mere om bogen her


Lær kunsten at ændre vaner

Køb bogen her

Læs mere om bogen her