Calcium i vegetarkost
Calcium (kalk) optages godt fra mange vegetabilske fødevarer. Det er
derfor heller ikke et problem for veganere at få nok kalk i kosten, hvis
de tilrettelægger kosten fornuftigt.
Kosten skal indeholde nok fødevarer, der er rige på calcium.
Vegetarer har et mindre kalkbehov end kødspisere, fordi deres kost
indeholder mindre protein og er mere basisk.
Syredannende kost øger nemlig kalktabet gennem urinen, fordi kroppen
tærer på kalken i knoglerne for at neutralisere syren.
Hvis du spiser en sund kost, der indeholder nok frugt, grøntsager,
bælgfrugter, nødder og frø – og som er fri eller næsten fri for
animalske fødevarer, stimulanser, alkohol og sukker – får du al den
calcium, du har brug for.
Det er altså ikke nødvendigt, at drikke mælk eller spise
mælkeprodukter for at få nok calcium. Mælk indeholder naturligvis meget
calcium, men også andre fødevarer er rige på calcium – fx grøntsager,
bønner, nødder og frø.
Mælk er sundt ... i starten. Mælk er nemlig det perfekte fødemiddel
... for babyer!
Modermælk er perfekt designet til at give de helt små alle de
næringsstoffer, de har brug for til at få en god start i livet.
Komælk er perfekt designet til kalve, ikke til mennesker. Det er
ulogisk, at det skulle være nødvendigt – eller særlig smart – at vi
mennesker går fra modermælk til mælk fra et andet dyr.
De sundeste kilder til kalk er planteføde. Sørg for at din kost
indeholder mange grøntsager (især de grønne), visse mængde bælgfrugter,
nødder og frø - og vælg fuldkornsprodukter i stedet for hvidt brød eller
andre raffinerede kulhydrater.
En god side på engelsk om mælk og mejeriprodukter finder du
her.
Sunde, vegetabilske kilder: kørvel, mandel, havregryn,
sojabønner, persille, grønkål, figen, tørret, mælkebøtte, hvide bønner,
paranød, kikærter, pistacienød, sesamfrø, tofu, hasselnød, mungbønner,
broccoli, hovedsalat, brune bønner, solsikkefrø, valnød, jordnød,
abrikos, tørret, rosin, kinakål, bladselleri, egeløv salat, artiskok,
grønne bønner, solbær, pastinak, hvidkål, persillerod, endivie salat,
kålrabi, rødkål, dadel, tørret, kumquat, cashewnød, spidskål, selleri,
appelsin, mandarin, gulerod, romaine salat, figen, grapefrugt.
Frugt og grøntsager giver stærke knogler
Dr. Hassanali Vatanparast fra the University of Saskatchewan i
Saskatoon og kollegaer fandt i en undersøgelse, at de drenge, som spiste
mest frugt og grønt, havde den største øget forekomst af mineraler i
knoglerne. Drenge, som dyrkede mere motion og indtog mere calcium,
udviklede også stærkere knogler.
Ud over at indeholde calcium bemærkede Dr. Vetanparast, at frugt og
grøntsager er rige på mineraler der er nødvendige for at kontrollere
mængden af syre i kroppen og derved forebygger knogletab.
Planteføde indeholder også vitamin K, som er nødvendig for at danne
knogleceller.
(Reuters Health 29-09-2005; American Journal of Clinical Nutritional,
September 2005)
Nogle af de vegetabilske fødevarer, der indeholder mest kalk
(over 50 milligram kalk pr. 100 gram):
| Kørvel |
400 |
| Mandel |
240 |
| Havregryn |
237 |
| Sojabønner |
226 |
| Persille |
210 |
| Grønkål |
210 |
| Figen, tørret |
200 |
| Mælkebøtte |
150 |
| Hvide bønner |
144 |
| Paranød |
140 |
| Kikærter |
140 |
| Pistacienød |
135 |
| Sesamfrø |
131 |
| Spinat |
130 |
| Tofu |
128 |
| Hasselnød |
125 |
| Mungbønner |
118 |
| Broccoli |
100 |
| Hovedsalat |
100 |
| Brune bønner |
100 |
| Solsikkefrø |
95 |
| Valnød |
80 |
| Jordnød |
80 |
| Abrikos, tørret |
80 |
| Rosin |
80 |
| Kinakål |
77 |
| Bladselleri |
70 |
| Egeløv salat |
68 |
| Artiskok |
60 |
| Grønne bønner |
60 |
| Solbær |
60 |
| Pastinak |
55 |
| Hvidkål |
55 |
| Persillerod |
55 |
| Endivie salat |
52 |
Her finder du en liste af fødevarer, og deres indhold af calcium
(vælg de sunde kilder til calcium fra listen – ikke mælk og
mejeriprodukter). |
|
